Risk Audit

Risk Audit - skadesforebyggelse
For at skabe bedst mulig basis for at optimere WIP-konceptet i fremtiden, både hvad angår dækning og omkostningen til forsikring (præmie), skal alle ved indtræden i aftalen og ved fornyelsen hvert år svare på en obligatorisk Risk Audit (indsamling af risikooplysninger). Alt foregår online, så det betyder, at du også vil modtage spørgeskemaet til Risk Audit på mail.

Handlingsplan
Det tager cirka 15 min. at gennemgå alle risikospørgsmålene, og efterfølgende vil der automatisk blive genereret et forslag til en handlingsplan for din virksomhed. Til grund for handlingsplanen ligger input fra Willis Towers Watsons mange eksperter og specialister, og da spørgeskemaet gennemføres hvert år, kan man følge virksomhedens udvikling meget nøje omkring eventuelle skadesforebyggende tiltag samt status på rating af netop din virksomhed.

Konkurrencedygtigt produkt
Som en yderligere fordel ved implementering af Risk Audit, vil Willis Towers Watson i fremtidige markedsundersøgelser og udbud have et stærkt incitament i bestræbelserne på at fastholde et konkurrencedygtigt produkt. Det er fordi, vi er i stand til at levere et bedre grundlag for vurdering af virksomhedernes risikoprofiler, hvilket giver selskaberne større mulighed for en mere præcis tilbudsgivning.