Driftstabsforsikring

En bygnings- og løsøreforsikring har alene til formål at sikre, at værdien af de forsikrede bygninger og genstande ikke går tabt ved en række aftalte skadeårsager.

Driftstabsforsikringens har derimod til formål at sikre mod tab af afkast, der er en direkte følge af, at bygninger og løsøre ikke kan anvendes i en periode på grund af de samme skadeårsager.

Modsat bygnings- og løsøreforsikring, som dækker fysiske objekter, så dækker driftstabsforsikringen en økonomisk interesse svarende til det mistede dækningsbidrag.