Kriminalitetsforsikring

Hvad er virksomhedskriminalitet?
Virksomhedskriminalitet er tab i forbindelse med kriminelle handlinger, for eksempel ved underslæb fra en ansat, tyveri fra konti gennem it-kriminalitet og andet.

Omfanget af virksomhedskriminalitet
PriceWaterhouseCoopers (PWC) udfører hvert andet år en undersøgelse af omfanget af virksomhedskriminalitet, for eksempel økonomisk kriminalitet, regnskabsmanipulation og krænkelse af patenter og rettigheder.

Undersøgelserne udarbejdes lokalt i de fleste lande, også i Danmark, hvor de 105 danske virksomheder, der indgik i den seneste undersøgelse, havde et tab på mere end 2,5 mio. kr. i 2009 alene. 

Den seneste undersøgelse1 konkluderer, at: 

  • Lidt mere end hver fjerde danske virksomhed (26 %) udsættes for mindst en kriminel handling i løbet af en et-årig periode. Frekvensen er lidt mindre i Danmark end i andre europæiske lande, da op imod halvdelen af alle europæiske virksomheder udsættes for kriminelle handlinger.
  • Det gennemsnitlige tab hos danske virksomheder som følge af kriminalitet er steget til 9 mio. kr. pga. sager om immaterielle rettigheder (2 store immaterialretssager over 50 mio. kr., ellers havde gennemsnitstabet været uændret 3 mio. kr. siden sidste undersøgelse i 2005). I 2009 beløb direkte omkostninger sig til 2,7 mio. kr.
  • Følgeomkostninger ved kriminalitet andrager gennemsnitligt 3,7 mio. kr.
  • Der er andre negative konsekvenser end tabet og følgeomkostninger såsom svækket moral og blakket renommé.
  • Virksomhedskriminalitet udøves som oftest (85 % af tilfældene) af virksomhedens egne ansatte, og i sådanne tilfælde er gerningsmanden typisk af hankøn og har lederansvar i organisationen. Kriminaliteten begås ofte over en længere periode - måske flere år.
  • Baggrunden for ansattes kriminalitet er i mange tilfælde udenfor ledelsens kontrol, da årsagerne ofte bunder i helt private forhold som skilsmisse, gældsættelse eller ludomani - personlige problemer, der i mange tilfælde fører til økonomiske problemer. En (for) dyr livsstil er motivet i hele 72 % af sagerne, og virksomhederne har sjældent held til at inddrive det tabte, fordi pengene er brugt.

1 PricewaterhouseCoopers – Global Economic Crime Survey 2007